I det fynske folks tjeneste

Efter anholdelse: Giv os tid til de indsatte

00:28

Video: Ernst van Norde/Scanpix/arkiv

Fængselsbetjentenes fællestillidsmand vil have mere tid sammen med de indsatte. Det siger hun efter en 20-årig mand mandag er anholdt i sagen, hvor en fængselsbetjent blev skudt i benet.

Mandag blev et 20-årigt medlem af indvandrerbanden Black Army anholdt og sigtet for i juli, at have skudt en fængselsbetjent i benet.

Betjenten var ved at parkere sin cykel i et skur foran Nyborg Fængsel inden sin nattevagt. Her blev han truet til at lægge sig ned, og derefter blev han ramt i benet flere gange.

Sigtelsen får fængselsbetjentenes fællestillidsmand i Syddanmark, Mette Nielsen, til at tage diskussionen om arbejdsopgaver og normering op.

- Vi er skydeskive for landets kriminelle. Desværre.

 Det betyder noget, når vi er der. Det betyder noget, at vi er sammen med dem

Mette Nielsen, fængselsbetjentenes fællestillidsmand i Syddanmark

- Der skal være sikkerhed uden for murene, og der skal selvfølgelig også være sikkerhed inden for murene. Og det mener vi, som fængselsforbund, at man gør ved at sætte mere personale på vagt ad gangen, siger Mette Nielsen til TV 2/FYN.

Hun peger på at den såkaldte dynamiske sikkerhed skal i fokus. Det vil sige at fængselsbetjentene får tid til, at resocialisere de indsatte og ikke kun lave handleplaner og sidde og snakke om, hvornår de skal på udgang, forklarer Mette Nielsen.

- Det er banale aktiviteter, samtaler i det daglige med dem på gangene. Det er dynamisk sikkerhed.

Mette Nielsen savner at der bliver lyttet til fængselsbetjentene, som længe har bedt om opnomering.

- Det betyder noget, når vi er der. Det betyder noget, at vi er sammen med dem, siger hun.

Læs også Skud mod fængselsbetjent: Anholdt 20-årig er medlem af Black Army

Mulighed for flere anholdelser

Anholdelsen af den 20-årige skete efter længere tids efterforskning, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi.

Han vil ikke udelukke, at der i nærmeste fremtid vil blive foretaget yderligere anholdelser i sagen.

Efter skudepisoden i juli blev den formodede gerningsmand kørt væk i en stjålet Opel Astra, som senere blev fundet udbrændt på en rasteplads i Hjulby. 

Læs også Se video: Politi offentliggør video efter drabsforsøg

02:47 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip