I det fynske folks tjeneste

Efter dagpengeforslag: - Dansk skal være en del af uddannelsen

00:54

Socialdemokraten Jan Johansen vil gøre danskundervisning obligatorisk for udenlandske studerende. Foto: Mogens Zender

Udenlandske studerende har store problemer med at finde job, hvis de ikke taler dansk. Nu vil fynsk politiker gøre danskundervisning obligatorisk.

Hvis man tager en uddannelse i Danmark, skal man også kunne dansk. Sådan lyder det i dag fra den fynske socialdemokrat og medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, Jan Johansen. 

Udtalelsen kommer efter, at TV 2/FYN har fortalt, at HK Midt hver dag bliver mødt af udenlandske studerende, der har færdiggjort deres uddannelse, og nu må på dagpenge, fordi de ikke kan finde et job uden at kunne tale dansk. Det har også betydet, at Erhvervsakademiet Lillebælt i 2017 har måtte nedlægge 300 pladser til internationale studerende, fordi de studerende bliver arbejdsløse efter endt uddannelse. 

Læs også Forslag: Ingen dagpenge, hvis du ikke kan dansk

De problemer har fået HK Midts formand, Martin Rasmussen, til at foreslå, at man fratager internationale studerende retten til dagpenge, hvis de ikke lærer dansk. Et forslag, som Jan Johansen ikke er afvisende overfor. Men han mener dog, at man i stedet for bør kigge på undervisningen på de internationale uddannelser. 

- Jeg synes, at man bør gå ind og kigge på uddannelsesstederne. Det er her, man bør stramme op og sige, at I kan ikke uddanne udlændinge, uden at dansk er med i undervisningen. Ellers bliver de jo aldrig integreret her i Danmark, lyder det fra Jan Johansen. 

Dansk på skemaet

På Erhvervsakademiet Lillebælt har de allerede sat gang i netop sådan nogle tiltag, efter de har måtte lukke uddannelsespladser. Fra august vil akademiets internationale studerende få langt mere danskundervisning end hidtil: 

- Helt konkret laver vi danskundervisning her på stedet fra 1. august. Så bliver det meget nemmere at integrere i uddannelsen, og vi lægger det ind i deres skema. Vi håber, at vi på den måde kan få alle internationale studerende til at lære dansk undervejs i deres uddannelse, fortæller rektor Jens Mejer Pedersen. 

Og sådan bør det altså være på alle landets uddannelsesinstitutioner, mener Jan Johansen. Derfor vil han nu tage problemet videre til ministeren: 

- Jeg vil selvfølgelig spørge, hvordan ministeren har tænkt sig at løse det her. Vi vil jo også gerne have i Danmark, at de studerende giver noget tilbage for den uddannelse, de har fået, men hvis de ikke kan det, fordi de ikke kan dansk, så er det jo rigtig skidt, siger han. 

02:24

Forslag: Ingen dagpenge uden dansk

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.