I det fynske folks tjeneste

Efter dobbeltdrab: Pengeindsamling til den femårige pige fra Langeland

Der er nu oprettet en pengeindsamling til den femårige pige fra Langeland, der har mistet sin mor, efter hendes far skød moderen og hendes nye kæreste.

'Indsamling til lillepigen på Langeland' hedder indsamlingen, der i skrivende stund har samlet  35.791 kroner.

Pengene skal gå til den lille pige fra Langeland, der mistede sin mor, stedfar og ufødte lillebrog efter en voldsom skudepisode i Snøde sidste fredag.

HVIL I FRED ALLE TRE. 

Hjælp den lille pige der i weekenden mistede sin mor, papfar og lillebror. 

Selvom intet kan erstattes, kan vi hjælpe hende. 
Vi kan alle give både mindre eller større beløb som vil få stor betydning for den lille pige. 

Beløbbet fra dem tidligere indsamling er sat ind på ny på denne, da det var den eneste måde vi kunne få det til at køre hurtigst muligt igen uden at presse familen.

Del meget gerne indsamlingen, så lillepigen kan få så meget hjælp som overhovedet muligt <3

Sådan beskrives indsamlingen, der ligger på Caremaker.dk, der er online indsamlingsplatform, hvior private kan starte indsamlinger til forskellige betydende formål.

Du kan se indsamlingen her.

Efter den tragiske begivenhed tog familiemedlemmer på faderens side sig af pigen, og hun er nu under de sociale myndigheders ansvar.

Ved du noget? Så send os et tip