Efter dødsulykke: Her er det forbudt at sejle med vandscooter ved Fyn

Vild sejlads på vandscootere og høj fart var årsagen til, at to kvinder mistede livet i Københavns Havn. Nu påpeger Fyns Politi, hvor der er forbud omkring Fyn.

To unge kvinder mistede livet ved en ulykke i Københavns Havn lørdag aften, efter en båd blev torpederet af en vandscooter.

I forlængelse af weekendens tragiske ulykke, der skete på grund af alt for høj fart og vild sejlads med vandscootere, har Fyns Politi understreget, hvor omkring Fyn sejlads med jetski og vandscootere er tilladt og forbudt 

- Sejlads med vandscootere og jetski er kun tilladt vinkelret på kysten og med maks. fem knob, lyder det fra Fyns Politi.

Det er kun op til 300 meter fra udvalgte kystzoner, at det er tilladt at sejle med vandscootere.

- Al sejlads med vandscootere og jetski (uden for disse zoner) er forbudt, meddeler Fyns Politi, der har offentliggjort et kort over Fyn med reglerne for jetski og vandscootere.

Politiet erkender, at det er svært at håndhæve loven og straffe dem, der sejler ulovligt. Vandscootere har ikke nummerplader, og det er ofte vanskeligt at se ansigterne på dem, der sejler. 

Otte personer i alderen 22-31 år blev efter lørdagens episode anholdt. En 24-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab under skærpede omstændigheder. Han nægter sig skyldig.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt