Efter fire år som plejemor: Jeg måtte give op

En nu tidligere fynsk plejemor er glad for, at ministeren vil sikre alle plejefamilier en ensartet godkendelsesprocedure. Men hun mener ikke, at forslaget kan stå alene.

Den nu tidligere fynske plejemor Mette Ziefeldt Jensen er glad for, at ministeren vil sikre alle plejefamilier en ensartet godkendelsesprocedure og faste tilsyn fra uafhængige konsulenter under Socialtilsynet.

Men ministerens foreslåede tiltag kan ikke stå alene, mener Mette Ziefeldt Jensen.

Onsdag meddelte børne- og socialminister Mai Mercado (K), at hun vil ændre på loven, så kommunerne ikke længere kan godkende plejefamilier.  

Det sker som resultat af en massiv dækning af flere sager om plejefamilier på Fyn.

Vil fratage kommunerne retten

Som det er i dag, er det de fem socialtilsyn i Danmark, der godkender plejefamilier. Men i særtilfælde kan kommunerne godkende plejefamilier, der ellers ikke ville være blevet godkendt. Det betyder, at kvalitetskravene til plejefamilierne ikke er de samme.

Derfor vil børne- og socialministeren nu fratage kommunerne retten til at godkende plejefamilier, så det kun er socialtilsynene, som har den rettighed. 

- Jeg synes, det skal være Socialtilsynet, som træffer beslutningerne, når et barn skal anbringes. Det er ikke ligegyldigt, hvor barnet skal anbringes. Det er vigtigt, at dem som skal tage imod barnet både er klædt på til det og har det rette grundlag at stå på, forklarer børne- og socialministeren.

Brug for mere faglig sparring

Selvom uafhængige godkendelser og tilsyn måske kunne have hjulpet både børn og plejefamilie i Mette Ziefeldt Jensens tilfælde - er der ifølge den nu tidligere plejemor - mindst lige så hårdt brug for mere faglig sparring, hjælp og opbakning til landets plejefamilier.

Uden opbakning frygter hun, at flere plejefamilier ender med at måtte sige stop, ligesom hun selv har gjort.

Mette Ziefeldt Jensen er selv vokset op i en plejefamilie. Hun er uddannet socialpædagog, og hendes hjerte brænder for børn.

- Kommunen har fået rigtigt meget på min families bekostning, fordi vi ikke kunne sige nej. Jeg kan ikke sige nej, når jeg har en viden om et barn, der ikke har det godt, fortæller Mette Ziefeldt Jensen.

Godkendt som aflastningsfamilie

For fire år siden blev Mette Ziefeldt Jensen og hendes mand godkendt som aflastningsfamilie. En søskendeflok på tre kom hos dem hver tredje weekend, men i perioder blev det hver eneste weekend.

- Så kom den ene og bankede på døren og ville ikke hjem. Pludselig blev vi plejefamilie på fuld tid uden at være godkendt til det. Vi fik ikke noget tilsyn, og der kom ikke nogen og godkendte, at vi var fuldtids plejefamilie. Vi var det bare, fortæller Mette Ziefeldt Jensen.

Plejebarnets biologiske far reagerede på, at Mette Ziefeldt Jensen og hendes mand havde det ene barn boende på fuld tid.

- Der opstod en masse konflikter imellem os og familien, fortæller Mette Ziefeldt Jensen.

Hun har tavshedspligt og kan ikke gå ind i nærmere detaljer om plejebørnenes familie og de specifikke konflikter.

Får ikke hjælp fra kommunen

Mette Ziefeldt Jensen oplever ikke, at hun fik den nødvendige hjælp til at håndtere situationen.

- Alle de gange vi har råbt vagt i gevær, alle de gange vi har fat i bagvagten, så undrer jeg mig over, at der ikke var nogen, der ringede bagefter og spurgte, hvordan vi havde det som plejefamilie, siger Mette Ziefeldt Jensen.

Det tærrede på familien - Mette Ziefeldt Jensen og hendes mands egne børn trak sig, parforholdet hang i en tynd tråd, og de vurderede, at de var nødt til at sige stop.

- Vi giver op. Vi føler os ikke hørt, vi føler os ikke set. Vi føler ikke, at der er nogen, der hjælper os.

Skulle I så ikke have være bedre til selv at sige nej?

- Jo, det skulle vi. Det tænker jeg ofte tilbage på. Det er også det, kommunen gør os opmærksom på, at vi har kunnet sige nej. Men når jeg har en viden om et barn, som har det dårligt, så har jeg pligt til at handle på det, siger Mette Ziefeldt Jensen.

Mette Ziefeldt Jensen ønsker ikke at være plejemor mere, men hun mener, at forløbet var gået bedre, hvis der var mere opbakning til plejefamilierne.

- Noget mere sparring, noget mere hjælp, et tilsyn, der var der. Ikke tilsyn fra en fra kommunen, men en udefrakommende, der også kunne rumme os, fortæller Mette Ziefeldt Jensen.

 

Skal med i forhandlingerne

Dansk Folkepartis Pernille Bendixen, der både er medlem af Odense Byråd og medlem af social-, indenrigs- og børneudvalget i Folketinget, mener, at Mette Ziefeldt Jensens kritik rammer hovedet på sømmet.

- Mangel på sparring og en kommune, der er sagsbehandler for både plejebørn og plejefamilie, det er lige præcis de ting, der tit går galt, siger Pernille Bendixen.

Hun mener, at børne- og socialminister Mai Mercados (K) forslag om at ændre på loven, så kommunerne ikke længere kan godkende plejefamilier, er et skridt i den rette retning. Men der skal også mere fokus på andre områder.

- Plejefamilierne skal have mere støtte, og det skal gøres mere attraktivt at blive plejefamilie. Det må vi tage med i forhandlingerne med ministeren, for det er svært at rekruttere plejefamilier, som det er i dag, siger Pernille Bendixen.   

- Plejefamilierne skal have mere støtte, og det skal gøres mere attraktivt at blive plejefamilie, siger Pernille Bendixen.   

 

Oversigt

    Oversigt