I det fynske folks tjeneste

Efter knivoverfaldet: Psykiatrisk afdeling på charmeoffensiv

01:32

1 af 3

Knivoverfaldet på OUH i marts har skabt et billede af, at alle psykiatriske patienter er farlige. Derfor var Psykiatrisk Afdeling fra OUH lørdag på charmeoffensiv for at nedbryde fordomme og tabuer.

Kugledyner, beroligende samtaler og hele det psykiatriske beredskab var lørdag rykket ud til Brandts Passage. Formålet med arrangementet var at fortælle fynboerne om psykiske sygdomme.

- Efter det voldsomme knivoverfald på tre ansatte på OUHs psykiatrisk afdeling tror alle at psykisk syge er farlige. Men det er kun et fåtal, der kan finde på at gøre så noget mod andre mennesker, og det vil vi gerne fortælle fynboerne, siger ledende overlæge Sonja Rasmussen fra Psykiatrisk Afdeling på OUH.

De besøgende kunne få en snak med personalet og høre mere om hvordan man behandler og helbreder psykiske sygdomme.

- Alle jeg har talt med synes, at det er en god ide at komme ud og få snakket tabuerne igennem, siger Sonja Rasmussen.

Psykiatrisk Afdeling overvejer nu i samarbejde med Odense Kommune, at gøre arrangementet til en tilbagevendende begivenhed.

Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 200.000 af angst og omkring 300.000 af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser, og 50.000 af demens.

Ved du noget? Så send os et tip