Efter kollision: Containere til fare for andre skibe i Storebælt

Tidligt tirsdag morgen kolliderede to skibe ud for Romsø i Storebælt. Syv containere faldt ved sammenstødet over bords og generer nu den øvrige trafik.

Handelsskibet BBC Neptune og containerskibet Delphis Gdansk fra Hong Kong stødte tirsdag morgen omkring klokken halv syv sammen ud for Romsø nordøst for Kerteminde.

Ved kollisionen faldt syv containere over bord fra containerskibet. To af dem faldt over på BBC Neptune, de andre faldt i vandet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fordi containerne ligger i vandoverfladen forstyrrer de den trafikken i Storebælt, dade øvrige skibes radarer ikke kan registrere containerne. Derfor arbejder Forsvarets Operationscenter tirsdag formiddag på at få containerne op af vandet.

Syv containere

Vagtholdsleder Ole Theill Sørensen oplyser kort før klokken 11 til Ritzau, at der ledes efter i alt syv containere. 

- Der er faldet syv containere over bord. Nogle af dem er faldet i vandet. Vi har også oplysninger om, at to muligvis ligger på det andet skib, siger vagtholdslederen til Ritzau.

Forsvaret har tirsdag flere skibe på stedet - blandt andet patruljefartøjet Rota, som leder indsatsen.
 Desuden hjælper Marinehjemmeværnet, som er sejlet ud fra Kerteminde med fartøjet MHV 801 Aldebaran, der har ni frivillige om bord.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede kollisionen, men ifølge Ole Thiell Sørensen er et af skibene drejet før tid.

Oversigt

    Oversigt