Efter milliardsalg: Købte jaguar til konen

Robotvirksomheden MiR er blandt favoritterne, når den eftertragtede EY Entrepreneur of the year 2018 uddeles i Forum i aften.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Malerne dypper flittigt rullerne i spanden med hvid maling. En interimistisk masonitplade er sat op omkring testbanen, hvor den nye MiR-500 robot kører rundt.

På bordene ligger bunker af elektronik, som medarbejderne er i gang med at samle til en succes.

For produktionen er vokset så meget, så der er brug for nye 400 kvadratmeter til udvikling og test af de rullende robotter.

- Det er lige nok til tre måneder, så er her ikke længere plads. Vi vokser simpelthen så stærkt, fortæller stifter af robotvirksomheden MiR, Niels Jul Jacobsen. 

 

 

100 nye medarbejdere

Robotvirksomheden skal torsdag aften konkurrere med fem andre vækstvirksomheder fra hele landet om den eftertragtede EY Entrepreneur of the year 2018. 

Det går altså strålende i den fynske robotvirksomhed.

MiR forventer da også et salg i 2018 på over 200 millioner kroner og satser på at fordoble omsætningen næste år. Det betyder 100 nye medarbejdere. 

Siden amerikanske Teradyne opkøbte den fynske virksomhed for 1,7 milliarder kroner, er svimlende summer tikket ind på kontoen.

Men omfanget af penge er endnu ikke gået op for Niels Jul Jacobsen. Hans mål er ikke pengene, men at lave robotter til hele verden. Da han stiftede Mobile Industrial Robots, var ideen helt simpel.

Finalister til EY Entrepreneur Of The Year 2018

Han ville udvikle et køretøj, som var bedre og billigere end alle andre på markedet. Dermed opfandt fynboerne en ny industri, som de amerikanske ejere har store forventninger til.

- Evnen til ikke bare at skabe noget interessant men gøre det til en kommerciel succes. Mange virksomheder har det ene eller det andet, men ikke begge evner, siger koncerndirektør Mark Jagiela til TV 2/Fyn.

Købte en jaguar

Stifterens hverdag bliver ikke lavet om, for pengene har ikke hans store interesse. 

- Det er stadig lidt uvirkeligt. Jeg tror ikke helt, det er gået op for os, hvad vi har af midler der, fortæller Niels Jul Jacobsen til TV 2/Fyn.

Pengene giver dog muligheder for at få hans gamle drømme opfyldt. Det gælder for eksempel muligheden for at flytte ind i et hus ved vandet i Svendborg. Og så har hans kone fået noget at glæde sig over.

quote Jeg har købt en jaguar til min kone, for det lovede jeg hende, da jeg var tyve år gammel. Hvis jeg engang blev rig, så ville jeg gøre det. Så det har hun fået nu

Niels Jul Jacobse, stifter af MiR

- Jeg har købt en jaguar til min kone, for det lovede jeg hende, da jeg var 20 år gammel. Hvis jeg engang blev rig, så ville jeg gøre det. Så det har hun fået nu. Det er små ting, der ændrer sig, griner han.

For administrerende direktør, Thomas Visti Jensen, blev amerikanernes opkøb af virksomheden den anden gang, han blev en del af en milliardexit.

- Da jeg forlod Universal Robots, var jeg ret sikker på, det var sidste gang, jeg nogensinde var med til sådan en oplevelse. Så det er jeg enormt stolt og glad over, fortæller han.

Kunderne er medudviklere

Den fynske robotproducent har med stor succes udviklet robotterne i tæt samarbejde med kunderne fra starten. De første udgaver af MiR-robotterne blev testet af to forskellige kunder.

Robotterne havde ikke kameraer indbygget og så derfor ikke udfordringer, der kunne være på deres vej. For eksempel kunne planter på den måde stoppe robotten, der ikke kunne se rummet i 3D.

Hermed kunne udviklerne finde fejlene og justere dem med det samme. Netop hastigheden i at komme hurtigt på markedet med robotterne er afgørende i en branche med stor konkurrence fra hele verden.

På gulvet i det kommende nye showroom går vi forbi en af robotterne med en krog monteret. 

- Den er jo lavet ud fra at sygehuset havde et behov for at transportere nogle vogne rundt og sige - hvordan kunne vi gøre det? fortæller Niels Jul Jacobsen.

Robotoperatør Maibritt Larsen fra Haarby kan se frem til omkring 100 nye kolleger hos Mobile Industrial Robots i 2019.
Robotoperatør Maibritt Larsen fra Haarby kan se frem til omkring 100 nye kolleger hos Mobile Industrial Robots i 2019.
Foto: Morten Grundholm

Yngste finalist

I dag eksporterer de mellem 95 og 96 procent af robotterne fra Odense og ud til resten af verden. Planen er at åbne et kontor i Japan, og de overvejer at åbne salgskontorer i Sydkorea og Singapore også.

Direktør Thomas Visti Jensen er netop kommet hjem til Danmark efter en tur til San Diego, Japan og Singapore. Både for at være tæt på kunderne og salgskanalerne og for at holde samtaler med nye medarbejdere. 

Som vækstvirksomhed er der ikke tid til at ramme forkert, når man skal ansætte nye medarbejdere. Derfor håber salgschefen at vinde prisen som EY Entrepreneur of the year 2018.

Om EY Entrepreneur of the year

Den er nemlig en anerkendelse af medarbejderne, som man lægger mærke til, både i Danmark og i udlandet. I feltet af finalister er de langt den yngste repræsentant blandt virksomhederne.

-  Bare det at vi vandt på Fyn, er rigtig mange medarbejdere stolte af. Det har vi da stor fordel af, at alle de hårdarbejdende medarbejdere får et skulderklap og en anerkendelse også udefra, mener Thomas Visti Jensen.

Den betragtes som en slags erhvervslivets Oscar-uddeling, og som vinder af den danske konkurrence går man videre til den verdensomspændende finale i Monaco i juni næste år. Her vil vindere fra over 50 lande dyste om sejren.

Åbner døre

En ære, som fynske Micro Matic oplevede forrige år som vinder af kategorien "globalization". Virksomheden leverer dele til fadølsanlæg i hele verden og for virksomheden har prisen åbnet mange døre både hos leverandører, medarbejdere og kunder.

- Over for de store internationale bryggerier kan man jo lige pludselig se, at vores lille danske underleverandør altså er vækstvinderen fra Danmark. Det er jo nok dem, man skal satse på. Jeg synes jo prisen er god, fordi man ikke kårer en enkelt person, men det er hele holdet, og det har været alle medarbejdernes pris, siger han.

Prisen uddeles torsdag aften kl 22.20. TV 2/Fyn vil løfte sløret, om MiR går hen og vinder. 

Oversigt

    Oversigt