I det fynske folks tjeneste

Efter skud i hovedet: Speedwaykører dropper karriere

01:19

Se interview med John Rask Nielsen, der er daglig leder på Munkebo Speedway Center, 2. maj 2016.

Speedwaykøreren Kenni Larsen svævede mellem liv og død, efter han 21. april sidste år blev ramt i hovedet af et skud fra et luftgevær. Nu får skaderne ham til at droppe karrieren som elitekører.

- Denne update er den sværeste, jeg nogensinde har skrevet, skriver Kenni Larsen på sin Facebook-profil.

- Jeg kører ikke speedway denne sæson. Jeg har ikke direkte forbud mod at køre, men lægerne råder mig til at lade være, skriver Kenni Larsen på Facebook.

Torsdag den 21. april 2016 blev en skelsættende dag for Kenni Larsen. Hårdt kvæstet efter et skud i hovedet blev han indlagt på Odense Universitetshospital og lagt i koma.

I ti dage lå han i koma, og siden har han kæmpet med følgerne af skuddet.

Læs også Speedwayverdenen er rystet over dansker i koma: Kan ikke tro det

- Jeg går til kontrol hver anden måned, og det eneste de siger er, at det ser fint ud, men råder mig til ikke at køre på grund af det stressede og hektiske liv, det er som speedwaykører, skriver Kenni Larsen på sin Facebook-profil.

Kenni Larsen begyndte sin karriere i Munkebo, men er siden skiftet til Varde, ligesom han har kørt for polske Falubaz og svenske Smederna.

- Denne update er den sværeste, jeg nogensinde har skrevet

Kenni Larsen på sin Facebook-profil

Uklart hvad der skete

Hvad der skete den aften i april 2016, er ikke opklaret. Politiet oplyste dengang, at der ikke var vidner til skudepisoden, der fandt sted i det sydvestlige Odense.

Der var i dagene efter ulykken mange spekulationer om, hvordan skudulykken var foregået, og familien måtte gå i medierne for at fortælle, at der var tale om en ulykke.

Læs også Kenni Larsens familie: Skud var en ulykke

I et interview i Fyens Stiftstidende tre måneder efter skudepisoden forklarede Kenni Larsen, at han intet kunne huske fra  tiden omkring ulykken.

Lægerne har rådet Kenni Larsen til at tage det med ro. Operation i hjernen kræver sin tid.

- De siger, at hjernen nok vil blive stresset. De siger, de synes, jeg kan starte med at køre på hobby plan, skriver Kenni Larsen på sin Facebook-profil.

Men han kan ikke se sig selv køre på 1. divisionsplan .

- At køre speedway i 1. div kun i Danmark er at pine mig selv for meget, fordi så vil jeg mere end det.

- Jeg takker alle jer, der har fulgt mig både i min speedwaykarriere og sygdomsforløb. Jeg har svært ved at forholde mig til denne beslutning, men er nødt til at tænke på mit helbred, skriver Kenni Larsen.

Læs også Fynsk speedwaykører ligger i koma efter skud-episode

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.