Efteråret er begyndt

Kalenderen siger 1. september, og så er det officielt efterår. På Fyn markerer vejrguderne overgangen med regn og blæst.

I morgentimerne kan der måske være lidt sol, men ellers er det mest skyet vejr og i løbet af dagen kommer der også en del byger.

Temperaturen når op omkring beskedne 15 grader, og vinden bliver jævn til hård omkring vest.

I nat vil det fortsat være skyet, og bygerne afløses efterhånden af mere vedvarende regn, som breder sig vestfra ind over området.

Laveste temperatur mellem 10 og 15 grader og vinden bliver let til frisk omkring vest, ved kysterne op til hård vind.

Sommeren er forbi.

Oversigt

    Oversigt