Efter at have drevet en cykelforretning i 14 år, søgte Grethe Vang Nielsen sidste år om at komme på efterløn.
Men hun fin afslag, fordi omsætningen i hendes virksomhed ikke svarede til en arbejdsindsats på 30 timer om ugen, som er kravet for selvstændige, der vil på efterløn.
Ikke berettiget til mindste efterlønssats
For at få efterløn som selvstændig kræves det, at man har arbejdet i sin virksomhed mere end 30 timer om ugen de sidste tre år inden man går på efterløn.
Det havde Grethe Vang Nielsen. Så hun sendte en ansøgning til sin a-kasse ASE - blandt andet med dokumentation for cykelforretningens åbningstider og regnskaberne for 2007, 2008 og 2009.
På trods af de oplysninger vurderede a-kassen, at Grethe Vang Nielsen ikke var berettiget til at få den mindste efterlønssats. Men at hun godt kunne få efterløn efter en individuelt beregnet sats.
Den vurdering var Grethe Vang Nielsen ikke enig i. Hun havde arbejdet fuld tid i sin virksomhed, så hun følte sig berettiget til mindste-satsen.
Klagede til Arbejdsdirektoratet
Grethe Vang Nielsen klagede til Arbejdsdirektoratet. Men her kom de ikke frem til samme konklusion som ASE.
I stedet fik hun besked om, at hun slet ikke er berettiget til efterløn. Hendes omsætning afspejlede ikke en arbejdstid på mere end 30 timer om ugen, vurderede Arbejdsdirektoratet.
Minister vil se på reglerne
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre, erkender, at reglerne for efterløn er lavet ud fra lønmodtageres situation, og at de han være komplicere for selvstændige.
- Vi vil nu se på, om reglerne kan ændres, så de i højere grad tager hensyn til selvstændiges situation, siger Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre.