Efterlyser folkelig debat

Flødstrup Sogn-komiteen opfordrer Ullerslev Kommunes borgmester til at sætte gang en folkelig debat om kommunens fremtidige tilhørsforhold. En debat, komiteen ikke mener er kommet i gang, selvom borgmesteren ahr lovet det.

-

Flødstrup Sogn-komiteen opfordrer Ullerslev Kommunes borgmester til at sætte gang en folkelig debat om kommunens fremtidige tilhørsforhold. En debat, komiteen ikke mener er kommet i gang, selvom borgmesteren ahr lovet det.

I et åbent brev til borgmester Erik Cristensen skriver komiteen, at mange gerne ville diskutere kommunesammenlægning, da der blev holdt orienteringsmøde i februar.

- Det er ikke i aften, vi skal have den debat, sagde du og tilføjede: - Den kommer senere. Men den er aldrig kommet og det er mange borgere, ikke blot i Flødstrup Sogn, skuffede og vrede over, skriver komiteen.

Splittet kommune
Borgerne i Flødstrup Sogn føler sig mest knyttet mod nord og ønsker at gå sammen med Kerteminde, Munkebo og Langeskov. Kommunens politikere lægger derimod op til at gå sammen med Nyborg og Ørbæk.

En underskriftindsamling viser, at flertallet af beboerne er parat til om nødvendigt at løsrive Flødstrup Sogn fra Ullerslev Kommune.

Folkeafstemning
Udover folkelig debat om sammenlægningen på borgermøder flere steder i kommunen, opfordrer Flødstrup Sogn-komiteen også borgmesteren til at afholde folkeafstemning.

- En kommunesammenlægning er den vigtigste begivenhed i Ullerslev kommunes historie, og derfor bør der være tid til at tage borgerne med på råd, hedder det i det åbne brev.

Oversigt

    Oversigt