Efterlyses for møbeltyverier

Odense Politi efterlyser fire 20-årige mænd i forbindelse med indbrud og tyveri af dyre møbler fra to odenseanske møbelforretninger. Politiet frigiver fotos af de fire fra da de lejede en trailer, som formodes brugt til transport af tyvekosterne.

Anholdelse i Schacksgade

Tyverierne af de dyre møbler fandt sted ved indbrud i Ramsing & Ramsing og P. Lindegaard Poulsen mellem kl. 01 og 03 d. 16. december.

Her blev stjålet møbler for 240.000 kroner.

Politiet fik hul på sagen, da en mand blev set bære dyre møbler ind i en lejlighed i Schacksgade i Odense d. 17. december om formiddagen. Lejligheden viste sig at være fuld af møbler og manden blev anholdt.

Siden har politiet fundet frem til billederne fra Shell på Ejbygade. De er taget 15. december få timer før indbruddene. Her lejer de fire mænd den kassetrailer, som de spændte på en metallic blå BMW. Begge dele blev dagen efter fundet i Schacksgade.

Flere kostvare tyverier

Den anden efterlyste
Den anden efterlyste

De fire mænd mistænkes desuden for, sammen med andre uidentificerede personer at have begået flere større indbrudstyverier på Fyn det sidste halve år 2005.

Bla. kostbare indbrud hos Matas og i en specialforretning med trekkingtøj og -udstyr. I flere sager er der brugt en hvid Toyota Previa.

Politiet har identificeret to af de fire mænd, men vil meget gerne høre, hvis nogen kender til de to andre.

Politiet vil også gerne vide mere om mændenes bevægelser i den metalblå BMW og den hvide Toyota Previa.

Oplysninger til Odense Politi: 66 14 14 48

Giv politiet et tip

Oversigt

    Oversigt