I det fynske folks tjeneste

Efterskole laver linie for politi og brand

Midtfyns Efterskole åbner til sommer Danmarks første brand- og politilinje.

Midtfyns Efterskole åbner til sommer Danmarks første brand- og politilinje.

Midtfyns Efterskole åbner den nye linje i samarbejde med BRCN - Brand og Rednings Center Nyborg og Østfyns Juniorbrandkorps.

Linjen er klar efter sommerferien, og henvender sig til unge i 9. eller 10. klasse.

- Vi oplever for tiden en stigende interesse for vores juniorbrandmandskorps hos både piger og drenge. Derfor var det naturligt for os at undersøge muligheden for at skabe en linje i samarbejde med en efterskole. Midtfyns Efterskole var heldigvis med på ideen og nu står vi klar med et stærkt koncept, siger Nicolai Clausen, der er projektleder og Beredskabsmester hos Østfyns Juniorbrandkorps.

Linjefaget skal både give de unge et særligt tilbud på efterskolen, og også ruste dem bedre til fremtidige job og uddannelse inden for fagområderne.

- Efterskolerne har gennem de seneste år opdaget værdien af at åbne dørene til samfundet og finde samarbejdspartnere til gavn for de unge. Med dette samarbejde har vi skabt et tilbud, der kan give de unge indsigt og færdigheder i nogle for samfundet helt essentielle fagområder og åbne deres øjne for de mange spændende erhvervsmuligheder, der findes indenfor området, siger skolens forstander, Mette Sanggaard Schultz.

Læs mere her

Ved du noget? Så send os et tip