I det fynske folks tjeneste

Efterskole søger koncertpublikum

Faaborgegnens Efterskole laver et storstilet arrangement mandag for at samle penge ind til Danmarksindsamlingen 2014, men det kniber med at sælge billetter.

120 elever fra Faaborgegnens Efterskole indtager mandag formiddag Odenses gader med eventen, Mutters Alene, med dans og musik og salg af sutter og badges til den gode sag.

Kunstneren Jens Galschiøt støtter arrangementet med blandt andet 16 bronzefigurer kaldet Flygtningene, ligesom han holder en peptalk for de unge om at det nytter at hjælpe U-landene.

Dagen sluttes af med koncert på Posten med det lokale band, Human State og Kaka.

Men arrangørerne ser gerne, at der bliver solgt flere billetter og efterlyser derfor publikum til koncerten.

De kan købes på dette link

Det var otte piger på efterskolen, som fik ideen til det hele, og skolen gik ind i det, da der er masser af læring i at lave den slags arrangementer, fortæller forstander Michael Thagaard.

Ved du noget? Så send os et tip