I det fynske folks tjeneste

Efterskole tester en Aluphone

Den 2,5 meter lange Aluphone er opfundet på Tåsinge.

Aluphone er et instrument, som er opfundet og udviklet på Tåsinge.

Ollerup Efterskole huser i øjeblikket Ollerup Musikstævne og Sydfyns Jazzfestival, og deltagerne til de arrangementer får mulighed for at spille på et helt nyt instrument.

Efterskolen har lånt en 2,5 meter lang Aluphone, der er et nyt instrument, der er opfundet på Tåsinge.

Det er opfundet af Mikael Hansen fra Tåsinge kokillestøberi. Og netop kokiller er en af hovedkomponenterne i instrumentet. En kokille er toppen til hegnspæle - som altså nu kan bruges som et unikt musikinstrument.

Du kan høre, hvordan instrumentet lyder i denne Youtube-video.

Kursisterne på Ollerup Efterskole giver koncert på fredag, og har vil aluphonen være med i orkestreringen.

Men instrumentet har allerede være brugt på en noget større scene: Ved OLs åbningsceremoni spillede den skotske percussionist, Dame Evelyn Glennie, på en aluphon.

Aluphone'en har indtil videre medført fem arbejdspladser. To på Aluphone ApS og tre arbejdspladser på Tåsinge Kokillestøberi.

Ved du noget? Så send os et tip