KLs lockoutvarsel gælder udover 50.000 folkeskolelærere også 10.000 lærere på fri- og efterskoler.
På Fyn kan det ramme 25 efterskoler, medmindre konflikten løser sig inden 1. april.
Hvis der bliver lockout og efterskolerne bliver nødt til at sende eleverne hjem, får de ikke forældrebetaling.
- Vi er i den besynderlige situation, at Undervisningsministeriet ikke vil give en udmelding, om tilskuddet til efterskolerne bortfalder eller ej i tilfælde af en konflikt, siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen.
Frygten er, at de heller ikke kan få deres statstilskud, fordi de ikke overholder lovens ord om at undervise minimum 21 timer om ugen.
Det kan koste en skole op imod 250.000 kroner om ugen.
- Det gælder, uanset om tilskuddet bortfalder eller ej. Hvis vi taler om, at ministeriet reducerer i tilskuddet på grund af konflikten, mister en skole med 110 elever 250.000 til 300.000 kroner om ugen. Det vil reelt betyde, at nogle skoler må lukke, siger Sophus Bang Nielsen.
Disse fynske efterskoler kan blive ramt
Den Rytmiske Efterskole i Baaring
Broby Fri- og Efterskole
Ollerup Efterskole, Sang og Musik
Bernstorffsminde Efterskole
Spejderskolen - Korinth Efterskole
Faaborgegnens Efterskole
Glamsbjerg Fri- og Efterskole
Glamsdalens Idrætsefterskole
Vejstrup Efterskole
Skolerne i Oure - Sport & Performance
Haarby Efterskole
Strib Idrætsefterskole
Efterskolen ved Nyborg
Nørre Aaby Efterskole
Vesterdal Efterskole
Viby Efterskole
Eisbjerghus Efterskole
Efterskolen Flyvesandet
Hjemly Fri- og Idrætsefterskole
Langelands Efterskole
Rantzausminde Efterskole
Musikefterskolen i Humble
Nordfyns Efterskole
Tommerup Efterskole
Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole
Se listen over alle konflikttruede fri- og efterskoler i Danmark