I det fynske folks tjeneste

Kunder betaler tusindvis af kroner: Efterspørgsel på historisk håndværk

00:27

Kunderne vil i stigende grad have ompolstret møbler, men kun få søger ind på uddannelsen.

Der flettes, strækkes og syes i møbelpolstrer Bo Thuelunds værksted i Nr. Lyndelse. 

Læs også DM: Fynske talenter havde skills

I 19 år har han givet nyt liv til gamle møbler. Han oplever, at flere viser interesse for det gamle håndværk og investerer i brugte møbler i stedet for at købe nyt.

For få år siden gjorde Bo Thuelund selv en investering af de større, da han investerede millioner i nye værkstedslokaler. Virksomheden voksede efterfølgende fra fire til elleve ansatte på bare to år.

- Det er gået så stærkt, at jeg næsten ikke kan følge med, siger han. 

En af de nyansatte er svenden Thea Neumann. Hun har fået ansvaret for at restaurere en næsten 100 år gammel sofa.

- Det er et kunstværk på en eller anden måde. Vi bygger kundens drømme op, og det er altid sjovt, siger hun.

Mangler arbejdskraft

Selvom der bliver flettet og polstret på livet løs i Nr. Lyndelse er alt dog ikke lutter idyl i møbelpolstrerbrancen.

Ifølge arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk efterspørger møbelpolstrere i stigende grad kvalificeret arbejdskraft og har svært ved at få det.

- Det er ikke nemt at få en dygtig møbelpolstrer i dag. Det er stort set umuligt. To af de ansatte her kører fra Billund og Aabenraa hver dag, fortæller Bo Thuelund. 

Det er kun på Skive College, at man kan blive uddannet møbelpolstrer - og også her er det svært at skaffe elever, så møbelpolstrerne kan få de lærlinge, der er behov for i øjeblikket. Til det kommende semester har kun fire studerende søgt ind. 

02:12 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip