I det fynske folks tjeneste

Gennem vand og mudder: Egeskov inviterer til forhindringsløb

Lørdag gæstede 1.200 løbere Egeskov Slot for at udfordre sig selv til lands og til vands.

00:30

Maria Ladebo deltog for at udfordre sig selv. Video: Anders Høgh

Lørdag gæstede 1.200 løbere Egeskov Slot for at udfordre sig selv til lands og til vands. Foto: Anders Høgh

1 af 11

Det er vidunderligt, at få lov til at bruge sit sted på en og anderledes måde og samtidigt glæde en masse mennesker

Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, ejer af Egeskov Slot

20 forhindringer fordelt over fire kilometer. 

Sådan lyder opskriften på weekendens event ved Egeskov Slot. Her var 1.200 sportfolk samlet til Red Bull Conquer the Castle. Et såkaldt OCR-event (Obstacle Course Racing). En af deltagerne var 21-årige Maria Ladebo fra Langeskov. 

- Jeg er med for at udfordre mig selv. Jeg kunne godt tænke mig at udfordre mine grænser, lyder det fra Maria Ladebo, der tidligere har været med til flere halvmarathons.

Selvom 20 forhindringer er drysset ud over området ved Egeskov Slot, så er hun inden løbets start ikke bekymret. 

- Jeg synes, det er fedt og spændende, siger hun, og understreger, at alle kan være med til eventen. 

Glæde over placering

00:28

Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille er glad for, at Maria Ladebo og knap 1.200 andre i weekenden gæster hans slot. 

Luk video

På plænerne ved Egeskov Slot finder man ikke kun folk i kunststof og stramme legins. Også slottets ejer havde lørdag fundet vej til forhindringsbanen. 

- Der har aldrig nogensinde været så mange sportstrænede på Egeskov før, siger grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der ejer Egeskov Slot. 

Man har lyst igen, når man først kommer igennem

Maria Ladebo, deltager ved Red Bull Conquer the Castle

- Det er vidunderligt, at få lov til at bruge sit sted på en og anderledes måde og samtidigt glæde en masse mennesker, fortæller greven. 

Også Maria Ladebo glæder sig over, at Red Bulls arrangement har fundet vej til det Sydfynske. 

- Det er lækre og flotte omgivelser. Det er fedt, at Egeskov har valgt at gå med ind i OCR, forklarer hun, og tilføjer:

- Det er fedt, at det ikke altid er i København og Aarhus og lignende steder, siger fynboen. 

Besøg af en af Danmarks bedste

Red Bull Conquer the Castle på Egeskov Slot

  • 1.200 deltagere fra hele Danmark
  • 20 forhindringer fordelt og fire kilometer
  • Både amatører og eliteudøvere deltagere
  • De 32 hurtigste mandlige og kvindlige eliteudøver deltager søndag i finalen. 
Kilde: Red Bull Conquer the Castle

Selvom weekendens OCR-event ikke finder sted i København eller Aarhus, har Red Bull Conquer the Castle alligevel fået besøg af Danmarks (måske) hurtigste OCR-løber. 

- Jeg kommer helt sikkert tilbage og vil helt sikkert gerne løbe igen, siger Nikolaj Dam. Han har deltaget i flere OCR-events og er flere gange endt i toppen af resultattavlen. 

Også ved lørdagens event sikrede han sig en toplacering med tiden 23 minutter og 10 sekunder. 

Maria Ladebo kom samlet i mål sine Crossfit-kammerater efter 49 minutter og 51 sekunder. 

- Det gik godt. Der var meget vand og mudder, men det var fedt, lyder det fra en let-mudret Maria Ladebo i målområdet ved Egeskov Slot. Hun fortsætter:

- Man har lyst igen, når man først kommer igennem, siger fynboen. 

Søndag er anden og sidste dag af eventen. Her dyster løbets professionelle atleter om titlen som den hurtigste på Egeskov.