I det fynske folks tjeneste

Egeskov og Odense Zoo er på toppen

De to fynske turistattraktioner er med på en liste over Fyns og Jyllands topattraktioner.

Fra årsskiftet er de to turistmagneter blevet en del af et nyt turistsamarbejde. Før var "Top Attraktioner" en sammenslutning af 14 jyske turistattraktioner, men de har nu fået selskab af de to fynske trækplastre.
 
De nu 16 attraktioner, som består museer, parker og zoologiske haver i Danmark har 4,4 millioner gæster om året.

- Det har været naturligt for os at slå os sammen med de to mest markante turist attraktioner på Fyn, som i øvrigt supplerer de hidtidige 14 attraktioner på bedste vis, siger Top Attraktioners Formand, Erik Hofmeister.

De jyske topattraktioner er Nordsøen Oceanarium, Fårup Sommerland, Aalborg Zoo, Jesperhus, Hjerl Hede, Randers Regnskov, Djurs Sommerland, Kattegatcentret, Fregatten Jylland, Den Gamle By, Tivoli Friheden, AQUA Ferskvands Akvarium, Givskud Zoo og Fiskeri- og Søfartsmuseet.