Egeskov siger nej til Midtfyns Festival

Der arbejdes på højtryk for at finde en placering til den planlagte genopståen af Midtfyns Festvalen. Fredag forsøgte arrangørerne at forhandle festvialen ind på Egeskov Slot, men idag har greven Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille vendt tommelen nedad.

Det er den sjællandske tryllekunstner Henrik Malmkjær, der har købt rettighederne til at arrangere Midtfyns Festival. Han stod sidste år bag Odense Sommerrock. Planen er at stable en fire-dages musikfestival med campingområder og tre scener på benene. Arrangørerne har sat en begrænsning på 12.000 besøgende, og der bliver plads til 8000 campister.

Forhandler videre

Efter afslaget fra Egeskov forhandles der nu videre om fire andre steder på Midtfyn. Skulle det også glippe, forventer man at flytte festivalen til Tusindsårsskoven i Odense. Flemming Vind, der er pressechef for Midtfyns Festvalen, forventer en afklaring på torsdag.

Oversigt

    Oversigt