Egyptere til Odense for at lære om affald

Fire egyptere er i denne uge kommet hele vejen fra Afrika til Odense for at lære om affald.

-

Fire egyptere er i denne uge kommet hele vejen fra Afrika til Odense for at lære om affald.

Odense Renovationsselskab har nemlig i denne uge besøg af egyptere fra byen Beni Suef, som med sine godt 200.000 indbyggere ligger ved Nilen ca. 100 km syd for Cairo.

Renovationsselskabet har som underkonsulent til COWI fået en fire måneders rådgivningsaftale i forbindelse med et stort DANIDA-støttet miljøprojekt i Egypten, hvor selskabet skal støtte et nyetableret affaldsselskab i Beni Suef.  

Det er selskabets erfaring inden for daglig drift af affaldsindsamling, genbrug, kompostering, deponering med videre, der gør, at Odense Renovationsselskab er blevet valgt til at støtte ledelsen af det nye selskab, over den kommende halvandet års periode.

Oversigt

    Oversigt