I det fynske folks tjeneste

Ejby laver sundhedscenter for kommunens ansatte

Ejby Kommune laver som den første danske kommune et sundhedscenter for alle kommunens ansatte. På klinikken bliver de kommunale medarbejdere tilbudt fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, massage og psykologhjælp. Tilbuddet skal forstås som en forebyggende indsats, som skal mindske de ansattes sygefravær.

-

Ejby Kommune laver som den første danske kommune et sundhedscenter for alle kommunens ansatte.

På klinikken bliver de kommunale medarbejdere tilbudt fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, massage og psykologhjælp.

Tilbuddet skal forstås som en forebyggende indsats, som skal mindske de ansattes sygefravær.

Billigere i længden
Ejby Kommune har indgået en aftale med Falck Healthcare, som koster kommunen 750.000 kroner om året, men ordningen skulle gerne kunne betale sig selv ved mindre sygefravær og færre udgifter til vikarer, siger Ejbys borgmester Claus Hansen (V) i en pressemeddelelse.

Borgmesteren tror også, at Ejby Kommune med den nye ordning vil blive en mere attraktiv kommune at søge job i, fordi der bliver lagt vægt på et godt arbejdsmiljø.

Samtidig forventer han, at det vil kunne ses på effektiviteten, at folk ikke bliver nedslidt fysisk og psykisk.

Ejby Kommune har i forvejen motionstilbud til de ansatte.

Se mere på TV2/ Fyn klokken 19.30.