Ejbyskolen reddet

Fugt, nedslidte lokaler og truslen om at blive lukket har længe været hverdag for lærere og elever på Ejbyskolen i Odense. Men nu får skolen endelig politikernes ord på, at den overlever.

Færre klasser - færre lærere

Børn- og Ungeudvalget besluttede tirsdag formiddag, at Ejbyskolen skal bevares. I stedet for at lukke skolen skal elever fra 7. klasse overflyttes til Kragsbjergskolen, og så skal der bygges en daginstitution i området for at skabe et børneunivers for de 3-12-årige , fortæller Jane Jegind, Børn- og Ungerådmand til TV 2/FYN.

- Vi er rigtig glade for, at politikerne har besluttet at bevare Ejbyskolen til gavn for hele området, siger skoleleder på Ejbyskolen, René Kaaber.

Men når 7., 8. og 9. klasserne forsvinder, så kommer der også andre udfordringer for skolen.

- Når vi går ned i antallet af klasser, så skal vi selvfølgelig af med nogle lærere og personale, siger René Kaaber og fortsætter:

- Men der ligger jo helt klare retningslinier for, hvordan sådan en overflytning skal foregå.

Ejbyskolens fremtid

Oversigt

    Oversigt