I det fynske folks tjeneste

Ejer af Odense Eventyrgolf konkurs

Proark Golf Plus A/S koncernen, som både driver og ejer baneanlægget i Odense Eventyrgolf, har fredag formiddag indgivet konkursbegæring.

Proark Golf Plus A/S koncernen, som både driver og ejer baneanlægget i Odense Eventyrgolf, har fredag formiddag indgivet konkursbegæring.

Bestyrelsen i Odense Eventyrgolfklub har fredag eftermiddag været samlet for at drøfte situationen.

- Klubbens medlemmerne vil ikke mærke noget, og aktiviterne fortsætte som hidtil. Vi afventer nu kontakt fra kurator, fortæller formand for bestyrelsen i Odense Eventyr Golf Klub Harry Pape Henriksen.

Bestyrelsen har fået oplyst at driften fortsætter uændret. Dette indebærer at banen vedligeholdes som hidtil, og er spilbar for såvel medlemmer som greenfeegæster.

Formand for bestyrelsen Odense Eventyr Golf Klub Harry Pape Henriksen oplyser at Odense Eventyrgolfklub's økonomi er sund med en god likviditet.

Bestyrelsen har taget skridt til at sikre medlemmernes fremtidige kontingentindbetalinger.

Proark Golf Plus A/S koncernen skulle efter planerne også fra årsskiftet overtage driften af golfbanerne ved Langesø Skov og Golf A/S.

Ikke lykkedes at skaffe investorer

Proark Golf Plus A/S skriver på deres hjemmeside, at selskabet i tæt samarbejde med sin hovedbankforbindelse, FIH Erhvervsbank/FS Property Finance, i den seneste periode har været i dialog med en række konkrete investorgrupper med henblik på at få tilført den nødvendige driftskapital.

- Bestyrelsen må konstatere, at det på en række væsentlige hovedpunkter hverken har været muligt at etablere grundlaget for en midlertidig eller permanent aftale, som alle parter i forhandlingerne har kunnet acceptere, herunder selskabets hovedbankforbindelse. Uden tilførsel af kapital eller yderligere finansiering kan selskabet ikke fortsætte driften, og det eneste ansvarlige at gøre i den situation er at indgive begæring om, at Proark Golf Plus A/S-koncernen tages under konkursbehandling, siger selskabets bestyrelsesformand, Allan Strand Olesen.

Skifteretten har endnu ikke behandlet selskabets begæring om konkurs. Dette forventes at ske indenfor en relativ kort tidshorisont på 2-3 uger.

Indtil videre er alle anlæg fortsat åbne for spil for såvel medlemmer som greenfee gæster.

Ved du noget? Så send os et tip