I næste uge afgøres den meget omtalte sag, hvor gidslerne Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har krævet en milliongodtgørelse af Ekstra Bladet, fordi de mener, bladets kampagne for at få dem befriet fra somaliske pirater var krænkende. TV 2 har været en tur på Ærø og besøge Søren Lyngbjørn.
- Jeg har jo gået og ventet på det længe, siger Søren Lyngbjørn med et smil.
Det er ikke retssagen, han taler om, men derimod udsigten til at kunne flytte ind i sommerresidensen - båden Anna i Søby-havn på Ærø.
- Jeg gider jo ikke sidde oppe i landet og glo vel. Jeg kan bedst lide at være nede i båden. Hvis man bliver træt af at være der, så kan man jo bare sejle sin vej. Det giver jo ligesom lidt frihed ikke.
Var gidsel i 838 dage
I sin tuktuk kører han ned på havnen med lidt proviant og selvfølgelig katten Marius. Den befinder sig ligesom Søren godt på vandet.
Det er dog ikke uden besvær, når han skal ombord på båden. 838 dage i fangenskab med malaria-anfald og dårlig kost har sat sine spor på kroppen. En kronisk nervebetændelse i benene betyder, at han må støtte sig til en stok ud langs bådbroen. Han har også købt sig en kørestol til de dage, hvor broen er glat.
- Livet har jo ændret sig på den måde, at jeg lige pludselig skal finde mig i at være handicappet og ikke kunne en masse ting, som jeg kunne før, som jeg slet ikke spekulerede på. Bare det at gå en tur, pludselig at skulle spekulere over sådan noget. Det mest irriterende er, at nu er jeg parkeret her. Jeg kan ikke pludselig tænke, nu tager jeg lige en hyre. Det kan jeg ikke. Det er surt.
Tiden som styrmand er endegyldigt forbi. I en alder af 50 år er han allerede pensioneret på grund af de mange mén efter tiden i Somalia. 50 procent invalid er lægernes dom. I stedet ligger han nu for anker her i havnen på Ærø. Øens sømandssamfund passer ham godt.
- Det er rart at være et sted, hvor hvis man skvatter, får du sgu ikke lov at ligge ret længe, så bliver du samlet op af nogen. Det er rart nok. Det er trygt.
Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?
Spoler vi tiden tre år tilbage, så var Søren Lyngbjørn og de andre gidsler netop blevet frigivet og på vej hjem til deres familier. En løsesum på knap 40 millioner kroner havde sikret, at de omsider kunne forlade deres somaliske gidseltagere. Frihed var en ny størrelse, som de ikke havde prøvet i næsten to et halvt år. Medierne herhjemme genlød af overskrifter om de befriede gidsler.
Ekstra Bladet valgte dog at gå ind i sagen allerede 10 måneder tidligere med kampagnen "Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia”, hvor Søren og Eddy ofte var på avisens forside. På det tidspunkt havde Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og de fire filippinere siddet over 400 dage mere end gennemsnittet for, hvornår tidligere kaprede handelsskibe med vesterlandske ejere er blevet købt fri af somaliske pirater eller befriet ved en militæraktion.
Men kaptajn Eddy Lopez mente, at kampagnen var krænkende. Gennem sit fagforbund, Søfartens Ledere, klagede han til Pressenævnet. Han klagede også til Pressenævnet over TV 2-dokumentaren "De danske gidsler - mareridtet i Somalia", der blev sendt to dage efter gidslernes frigivelse. Udsendelsen var blevet til, efter en norsk-somalisk journalist i tæt kontakt med piraterne fik adgang til at filme i gidslernes lejr.
Eddy Lopez vandt sin sag, og både Ekstra Bladet og TV 2 fik historisk hård kritik af Pressenævnet.
Pressen udnytter, at folk er hjælpeløse
Den hårde kritik fra Pressenævnet har betydet, at ikke bare Eddy Lopez, men også Søren Lyngbjørn gennem deres fagforbund har rejst krav overfor Ekstra Bladet om en godtgørelse på en million kroner.
- Den måde som chefredaktøren bare stiller sig op og siger: 'Det vil han skide på.' Han vil bare gøre det samme igen, så bliver man lidt halvgal ikke og siger okay, så vil jeg sgu godt være med til retssagen, fortæller Søren Lyngbjørn og henviser til, at chefredaktør Poul Madsen på Ekstra Bladet ikke mener, at avisen har handlet forkert.
I havde jo siddet så lang tid. Skulle man bare have tiet det ihjel?
- Det er også et svært spørgsmål. Altså havde det været en af mine kammerater, så kunne jeg muligvis også være den, der havde gået forrest. Selvfølgelig skal man ikke tie det ihjel, og alle bliver desperate og sådan noget, men problemet er, at det muligvis har kostet os et halvt år ekstra, fordi alt det her kampagne har kørt.
Også TV 2 er blevet mødt med et krav om godtgørelse på en million kroner for dokumentaren "De danske gidsler - mareridtet i Somalia". Både Søren og Eddy mener, at det var krænkende at bringe optagelserne fra deres tid som gidsler.
- Pressen udnytter, at folk er hjælpeløse og ikke kan sige fra. De udnytter det hensynsløst. Når folk er gidsler, så kan du ikke bruge det til noget som helst, det de siger, for det er måske købt og betalt.
Kravet om samlet to millioner kroner er historisk stort, men for Søren Lyngbjørn handler det ikke om pengene, men snarere signalet. Hvis han vinder sagen, beholder han ikke alle pengene selv, men deler med sine medgidsler.
- Erstatningsbeløbene er alt for små herhjemme. Pressen kan bare kalkulere med ’skide være med det’. Det koster måske 20-30.000 ikke, så gør vi det bare alligevel. Beløbet er jeg nærmest ligeglad med. Hvis vi får noget ud af det, så ryger det halve til Filippinerne, og så regner jeg med, at de trækker mig i pension for resten, så kan det være lige fedt. Det er mere for at give dem et hak i tuden.
Hverdag igen
Selvom sagen om godtgørelse nu ripper op i det gamle sår, så får tiden i de somaliske piraters fangenskab ikke lov til at fylde meget her på båden på Ærø.
- Jeg prøver på at lade være med at spekulerer så meget på det. Der er ingen grund til at pære rundt i noget, der er sket, som man ikke kan lave om på. Som min gamle mor sagde: 'Man skal lade være med at græde over spildt mælk. Tør det op og kom videre i stedet.' Jeg gør mit bedste for at lade være med at have ondt af mig selv. Jeg får tiden til at gå med et eller andet, rode med min båd, snakke med min kat, ja det er det, tiden går med.
Udover bølgerne, der slår mod båden, er der helt stille på havnen. Nabobåden tilhører hans bedste ven kaldet Hytte-Hans. De andre faste på havnen kender han også. Her er selskab, når han ønsker det, og fred, når der er behov for det. Havnen og båden er frihed for Søren Lyngbjørn.
- Altså på et tidspunkt dernede havde jeg sgu ikke regnet med, at vi ville vende hjem igen, så det er da fandens til forskel pludselig at komme ud ikke. Nu er det allerede tre år siden, så nu er det ligesom hverdag igen - heldigvis altså, siger han og griner.
