Klokken 18.37 onsdag aften blev et indbrud i skolens gymnastiksal opdaget. Her har ukendte gerningsmænd stjålet 52 bærbare computere, der blev opbevaret i et stålskab. Computerne var mærkede.
Lederen af Hjalleseskolen, Kirsten Christoffersen, siger til TV 2/FYN, at torsdagens vejledende prøver bliver gennemført trods indbrudet. En del elever har egne bærbare computere med, mens nogle må skrive i hånden.
Fyns Politi er interesseret i at høre fra folk, der har set noget usædvanligt omkring skolen - og kan kontaktes på telefon 114.