I det fynske folks tjeneste

Eksperimenter med huse i Nyborg

Fremtidens CO2-venlige typehus skal findes i Nyborg

Realdania Byg vil det kommende år bygge seks huse i Nyborg for at kortlægge hvordan man nedbringer udledning af CO2 i forbindelse med byggeri og vedligeholdelse af almindelige typehuse.

Det første hus sætter fokus på den CO2, der udledes under byggeri af et typehus.

Det handler ikke mindst om genbrug af materialer og omdannelse af affald eller ubrugelige produkter, så der forbruges mindre, når man bygger hus.

Det andet og tredje hus kaldes de vedligeholdelsesfri huse. Det ene bygges på almindelig vis, mens det andet bygges med nyeste viden og teknik.

Målet er at skabe et hus, som ikke skal vedligeholdes de første 50 år og får en levetid på 150 år.

Det fjerde hus skal vise noget om CO2-forbruget, når huse renoveres eller bygges om.

Det femte hus skal vise noget om CO2-forbruget ved den alminelige brug af huset.

Hus nummer seks skal give et samlet bud på at sikre det mindst mulige CO2-forbrug ved at samle erfaringerne fra de fem første huse og uden at det koster mere end i dag.

Mere om eksperimentarium i Nyborg

Ved du noget? Så send os et tip