I det fynske folks tjeneste

Ekspert: Dan Jørgensen vildleder

Det er direkte vildledende, når fødevareminister Dan Jørgensen(S) roser svinebranchens fald i brug af antibiotika, siger en fynsk ekspert.

Den nyudnævnte fødevareminister roser de danske svinebrug for at have reduceret mængden af pencillin. I følge tal fra Fødevarestyrelsen er branchen brug af penicillin faldet med 11 procent fra 2009 til 2013, og det kalder Dan Jørgensen for glædeligt.

Men i følge overlæge, dr.med. Hans Jørn Kolmos fra Klinisk-mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital er der intet at glæde sig over. Det registrerede fald hænger i følge professoren sammen med et ekstraordinært stort forbrug i 2009.

- Tværtimod er der fra 2011 til 2012 sket en voldsom stigning i spredningen af multiresistente stafylokok-bakterier fra svin til

mennesker; fra 164 i 2011 til 232 tilfælde i 2012«, siger Hans Jørn Kolmos til Politiken.

Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er grund til at rose de danske svinebrug.

- Det er især ved den tidlige fravænning af smågrisene, at de store mængder antibiotika bliver brugt - her bruger de konventionelle landmænd 13 gange så meget som de økologiske. Smågrisene kan ikke naturligt tåle at gå fra somælk til fast føde, siger Rikke Lundsgaard, landbrugsmedarbejder i DN, til Politiken.

Ved du noget? Så send os et tip