Ekspert: En god nyhed for Lindø

Nyheden om, at Fredericia Skibsværft flytter til Lindø-værftet, kan bane veje for flere gode nyheder. Det vurderer en analytiker, der følger værftet tæt.

Jacob Pedersen, der er senioranalytiker i Sydbank, mener, at det er den bedste nyhed, som værftet har fået i lang tid.
- Det er vigtigt. Også fordi at andre potentielle virksomheder, der i dag er i samtale med Lindø, vil kigge på, at Fredericia Skibsværft rykker ind, og så vil det øge sandsynligheden for, at de følger med. Det kan blive en positiv sneboldeeffektt, siger han til TV 2/FYN.

Lindø-værftet vil gerne lade andre leje sig ind på værftet for derved at hjælpe det økonomisk trængte værft.

Jacob Pedersen kalder nyheden for en "rigtig god nyhed" og et stort skridt i den rigtige retning. Men han mener dog ikke, at faren for en lukning endnu er drevet over.

Oversigt

    Oversigt