Ekspert: PET's centrale vidne slipper for karaktervidner

Forsvarerne i terrorsagen fra Odense overvejer at bruge karaktervidner mod PET's centrale vidne. Men den går ikke, siger juraprofessor Eva Smith.

Politiets Efterretningstjenestes centrale vidne bliver kaldt alverdens ting, allerede inden terrorsagen fra Odense kører i Østre Landsret. Han er "psykisk syg", "radikalisator" og har angiveligt tidligere haft hukommelsestab, lyder kritikken.

Forsvarsadvokaterne overvejer nu at bruge karaktervidner mod vidnet, men det slipper de ikke af sted med, vurderer juraprofessor Eva Smith.

- Det tror jeg ikke, at de får lov til. Vidnets troværdighed er noget, som dommeren bedømmer, siger hun.

Karaktervidner blev brugt flittigt i terrorsagen fra Glostrup, hvor anklagere og forsvarere nærmest førte vidner om kap for at skabe henholdsvis et negativt og positivt billede af de tiltalte.

Men i sagen fra Odense brygger forsvarerne Bjørn Elmquist og Hugo Steinmetz på at bruge karaktervidner mod et vidne, og det er problematisk.

Oversigt

    Oversigt