I det fynske folks tjeneste

Ekspert: Sportsligt nederlag for Utaka

Skiftet til den kinesiske klub Dalian Aerbin er en økonomisk sejr for Peter Utaka, men et sportsligt nederlag for den tidligere OB-angriber.

Det mener B.T.'s fodboldredaktør Morten Crone Sejersbøl.
- Han tjener godt i Kina, men det har da intet med fodboldmæssige ambitioner at gøre. Jeg forudser, at han er væk igen om et halvt år, når han har tjent en god løn, siger fodboldeksperten til TV 2/FYN.

Han kalder salget for et "rigtigt valg" for OB, selvom han mener, at klubben burde have solgt ham noget før og fået mere for ham.

Morten Crone Sejersbøl mener samtidig, at OB nu skal finde en ny angriber, inden transfer-vinduet lukker:
- De skal helt klart ud og hente en ny angriber. De har brug for en "target man", de kan sparke bolden op til, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip