Siden fundet af Tællelyset blev kendt kendt for 14 dage siden, har diskussionerne bølget mellem sprog- og litteratureksperter. Nogle mener slet ikke, at Tællelyset kan være skrevet af H.C. Andersen, mens andre mener at eventyret er umodent og ikke føjer nyt til digterens forfatterskab.
Men sexologiprofessor Christian Graugaard fra Aalborg Universitet har en helt ny vinkel på Tællelyset.
- Det er ret oplagt at se tællelyset som et fallisk billede. Det bliver jo ordret beskrevet som "formfuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt" og udstyret med 'Lysten til den flammende Ild', siger Christian Graugaard til DR Kultur.
Tællelyset blev skrevet af den 19-årige H.C. Andersen, og blev givet som gave til naboenken Madam Bunkeflod i Odense.
I følger Graugaard bekræfter Tællelyset, at H.C. Andersens havde det svært med kønslivet, og sexologiprofessoren mener, at eventyret skal læses som digterens forsøg på at håndtere sin egen seksualitet.
Slutningen af Tællelyset, som slutter med ordene "Draabe på Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned af Stammen", opfatter professoren som en forløsning.
- Det er meget svært ikke at se det her som en ejakulationsfantasi. Det er et litterært cumshot, kan man vel sige. Og det undrer mig faktisk, at ingen litterater har bemærket det, siger Christian Graugaard til DR Kultur.