I det fynske folks tjeneste

Eksperter: Kæmpe astma-udgifter kunne undgås

Hurtigere udredning og behandling af patienter med lungesygdommen ville spare samfundet millioner af kroner.

Hurtigere udredning og behandling af patienter med lungesygdommen ville spare samfundet millioner af kroner.

Astmatikere koster årligt det danske samfund 1,2 milliarder kroner om året i sygefravær og overførselsindkomster. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af forskere fra lunge- og arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.

Den enorme udgift kunne dog sænkes betragteligt, hvis astmatikerne fik den udredning og behandling, som de behøver. Men det gør de ikke, lyder kritikken fra to af landets førende astma-eksperter i Ekstra Bladet.

- Det er et stort problem, fordi konsekvensen af at være underbehandlet for astma er, at man lider et større permanent tab af lungefunktion, og at man får flere komplikationer.

- Det har både menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, siger Vibeke Backer, der er overlæge og professor på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun er chef for forskningen, til Ekstra Bladet.

Hun mener, at en del af de praktiserende læger er for dårlige til at udskrive den korrekte astmamedicin, og at de glemmer at foretage de relevante test, fordi de tror, at astma kan stilles på symptomerne alene.

Hendes kritik bakkes op af undersøgelser, hun selv har været med til at lave. De viser, at en stor del af de danskere, der har astma-symptomer, enten slet ikke er diagnosticeret, eller også får de ikke den nødvendige forebyggende medicin.

Peter Plaschke, speciallæge i lungesygdomme og allergiske sygdomme samt formand for Dansk Selskab for Allergologi, er enig med sin kollega.

- En hurtig og korrekt udredning kan sikre, at flere astmatikere ville kunne fortsætte med at passe et arbejde, siger han.

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, mener, at problemet bunder i, at antallet af arbejdsopgaver er steget voldsomt for hans medlemmer, imens ressourcerne ikke har fulgt trop.

- Det drejer sig om, at vi skal dele vores indsats ud på astma og 300 andre diagnoser. Spørgsmålet er, hvordan vi skulle kunne prioritere astma i forhold til alle de andre sygdomme, siger han til Ekstra Bladet.

Ved du noget? Så send os et tip