Eksplosioner på brændende færge

Kort før klokken 10 lørdag var der endnu en voldsom eksplosion på den litauiske færge, Lisco Gloria, der brød i brand ved midnatstid. Den brændende færge ligger nu 2,5 sømil ud for sydspidsen af Langeland.

Folk ombord kort før eksplosion

Kort før eksplosionen lykkedes det et par modige tyskere at komme ombord på færgen og kaste anker, så færgen ikke ville drive længere ind mod land. Det oplyser SOK's stabsvagt til TV 2/FYN.

SOK kender endnu ikke årsagerne til eksplosionerne, men de kan stamme fra gasflasker eller en tankbil.

Færgen indeholder desuden 200 ton fuelolie, men de ligger ifølge SOK langt under vandlinjen, og derfor er der ikke en umiddelbart fare, lyder det fra SOK. Men færgen overvåges konstant af miljøskibet Marie Miljø, og der er rekvireret hjælp fra to store miljøskibe, Gunnar Thorson og Gunnar Seidenfaden, der er på vej til området.

Tre personer blev bragt til hospital for at blive behandlet for røgforgiftning, oplyser DFDS.

TV 2/FYN følger sagen.

Følg skibet live her

width=420; height=400; border=1; notation=false; shownames=true; latitude=54.701614; longitude=10.614853; zoom=11; maptype=3; trackvessel=0; fleet=''; remember=false;

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt