Eksplosionsagtig brand ødelægger tre politibiler

Tre politibiler udbrændte, da en voldsom brand natten til søndag raserede et garageanlæg ved Faaborg Politistation

-

Tre politibiler udbrændte, da en voldsom brand natten til søndag raserede et garageanlæg ved Faaborg Politistation.

I følge politiet i Assens er branden påsat. Gerningsmændene har tændt bål mellem to af bilerne, der stod parkeret i garageanlæggets åbne porte og herefter har ilden bredt.

Ifølge vidner opstod der hurtigt meterhøje flammer og de tre nyindkøbte patruljevogne garageanlægget ved Faaborg Politistation stod ikke til at redde.

Flere ruder i gavlen på politiets stationsbygning blev ødelagt på grund af den stærke varme fra ilden, men politistationen er lukket om natten, så ingen mennesker kom til skade ved branden.

Regningen for ødelæggelserne løber op i flere hundretusinde kroner.

Oversigt

    Oversigt