Eksplosionsbrand i beboelsesejendom

En mandlig beboer i en ejendom i Odense blev ved 9-tiden om morgenen 1. juledag forbrændt på 70 procent af kroppen efter en eksplosion på grund af gas.

Eksplosionen var så voldsom, at vinduerne blæste ud af den tre-etagers ejendom. Derudover har bygningen slået revner, og lejligheden ovenover der, hvor eksplosionen havde udgangspunkt, er ubeboelig.

De øvrige beboere i ejendommen er evakueret, men ingen andre end lejlighedens beboer er kommet til skade.

Selvmordsforsøg

Politiets foreløbige undersøgelser tyder på, at lejlighedens mandlige beboer ville forsøge at begå selvmord med gas.

Manden  havde tapet dørene til, inden han tændte for gassen og lagde sig til at sove. Da han efter et stykke tid vågnede op og konstaterede, at gassen ikke havde haft den ønskede effekt, forsøgte han at tænde en cigaret, hvorpå der opstod en eksplosion.

Oversigt

    Oversigt