Eksterne advokater skal undersøge Carl Holst-sagen til bunds

Et bredt flertal har fundet ud af, hvordan eksterne advokater Carl Holst-sagen skal undersøges, inden Regionsrådet træffer en beslutning om en erstatningssag.

22. maj kom det frem, at et nyt flertal i Regionsrådet i Region Syddanmark havde besluttet, at flere juridiske aspekter skal undersøges, inden den endelige afgørelse om et erstatningskrav mod forhenværende regionsrådsformand Carl Holst (V).

Nu har et bredt flertal af forretningsudvalgets medlemmer besluttet kommissoriet for den eksterne advokatundersøgelse af, om det er muligt at anlægge en erstatningssag. 

Med andre ord har Konservative, SF, DF, Enhedslisten og Alternativet fundet ud af, hvad en kommission skal undersøge.

- Det er vigtigt for os, at denne sag undersøges til bunds. Statsforvaltningen var jo klar i sin afgørelse.  Derfor er vi glade for, at vores forslag har kunnet samle flertal, siger Morten Weiss (K).

- Denne sag er yderst principiel: Hvor går grænsen for, hvilke ydelser en regionsrådsformand kan få leveret af en ansat? Derfor er det en vigtig beslutning, som forretningsudvalget har truffet og som Regionsrådet forhåbentlig vil blåstemple, siger Ida Damborg (SF).

Socialdemokratiet valgte at tilslutte sig forslaget, mens Venstre og Radikale undlod at stemme til indholdet af kommissoriet.

Kommissorium

Oversigt

    Oversigt