Ekstra beskyttelse til fynsk Muhammed-tegner

Politiet har dagen igennem været massivt til stede i Nyborg, hvor den fynske Muhammed-tegner Franz Füchsel bor.

Siden lørdag aften har bevæbnede betjente holdt vagt udenfor den fynske Muhammedtegner Franz Füchsels bolig i Nyborg.

- Nu er det det tredje hold, der er her. De har patruljeret rundt om huset hele natten, så jeg er næsten ved at være lidt flov over at være årsag til sådan noget. Det er lidt vanvittigt, siger han til TV 2/Fyn.

Overvågningen foregår døgnet rundt og i forbindelse med terrorangrebet i København har Fyns Politi øget indsatsen. Der er blandt andet blevet gennemgået flugtveje og sikre rum for tegneren og hans familie, og situationen præger også lokalområdet.

- Selvfølgelig er det skræmmende. Det gør mig utryg, men jeg er ikke bange, lyder det fra Lars Christensen, der bor i Nyborg.

Oversigt

    Oversigt