I det fynske folks tjeneste

Eldorado for havørreder i Kongshøj Å

Kongshøj Å og tilløbene skal restaureres, så ørrederne får perfekte gyde- og opvækstbetingelser. Resultatet skulle gernne blive en stor og livskraftig ørredbestand.

Pilotprojekt skal øge bestanden af ørreder

Kongshøj Å og tilløbene skal restaureres så ørrederne får perfekte gyde- og opvækstbetingelser. Resultatet skulle gerne blive en livskraftig ørredbestand.

Kongshøj Å er udpeget som pilotprojekt for amtets restaurering af fynske vandløb. Målet er at skabe ideelle gyde- og opvækstbetingelser for en stor og naturlig ørredbestand. Amtet vil blandt andet genetablere bundgruset, som fiskene bruger til at gyde i, og fjerne spærringer i vandløbene.

Projektet på Kongshøj Å skal være igangsætter for et lignende arbejde på andre fynske vandløb. Arbejdet er dog allerede i gang flere steder. Indtil videre er der fjernet 153 spærringer i fynske vandløb.

Fiskeprojektet er en del af Fyns Amts erhvervsfremmeprojekt, som gerne skulle lokke flere lystfiskerturister til Fyn fra resten af landet og udlandet.