Elefanter fik sommerbad

Fire afrikanske elefanter fik mandag eftermiddag et dejligt koldt styrtbad, da brandvæsnet kiggede forbi cirkuspladsen i Kerteminde.

Det var fire deltidsbrandmænd, der havde påtaget sig opgaven at køle de fire elefanter ned i sommervarmen.

Egentlig skulle de store dyr have været en tur til stranden, men da vandet kun er 15 grader, ville de afrikanske dyr formodentlig have nægtet at kaste sig i bølgerne.

Men det kølige vand fra Kerteminde Brandvæsen nød elefanterne til fulde.

Elefanterne blev både før, under og efter badet styret af deres ejer og træner,  Rene Cassely fra Tyskland.

Oversigt

    Oversigt