Elektroniske journaler gør sygepleje synligt

Journaler på Odense Universitets Hospital er nu elektroniske. Og udover en række praktiske fordele, er de elektroniske journaler også med til at gøre sygeplejerskernes arbejde mere synligt.

Det sidste tre afdelinger på Odense Universitetshospital går på mandag over til elektroniske patientjournaler. Og her er det ikke kun læger, der skriver, men også sygeplejersker.

- Sygeplejerskerne er medforfattere i de elektroniske journaler på en helt anden måde end tidligere, siger lægelig direktør Peder Jest fra OUH.

Tidligere var journaler lægernes værktøj, men det har de nye elektronske journaler ændret.

- Der er langt anderledes nu, hvor det er et fælles redskab. Og det er til fordel for patienterne, siger Helle Marie Mogensen fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer ved OUH.

Afhandling om elektroniske patientjournaler

Anna-Britt Krog fra Syddansk Universitet har fulgt indførelsen af elektroniske journaler gennem de sidste tre år, og hun har lavet en Ph.d-afhandling om indførelsen af elektronske journaler. Hun er ikke i tvivl om, at de gør sygeplejerskernes arbejde mere synligt.

- Patientjournaler var førhen lægernes arbejdsredskab, men sådan er det ikke længerer med de elektroniske journaler. Her dokumenteres sygeplejerskernes arbejde på en helt anden synlig måde end tidligere, siger Anna-Britt Krog fra Syddansk Universitet.

Vil ændre roller

På længere sigt kan de elektroniske systemer også være med til at ændre rollerne mellem faggrupperne.

- Læger og sygeplejersker kan begynde at skifte nogen af rollerne - en såkaldt arbejdsglidning. Sygeplejerskerne kan udføre en lang række af de dataopgaver som lægerne laver idag, siger lægelig direktør Peder Jest fra OUH.

Journaler forsvandt

De elektronisk journaler skaber også mere sikkerhed. Da sygehusene brugte papirjournaler forsvandt hver tiende journal sporløst.

Samtidig er de elektronisk journaler er også grundlaget for at alle borgere i Syddanmark nu kan se deres egen patientjournal på nettet.

Se din egen patientjournal

Oversigt

    Oversigt