Elever former Langeskovs fremtid

Når Intercitytoget til august stopper i Langeskov, håber det lokale erhvervsliv, at det vil give hele byen et løft. Tirsdag gav skoleeleverne deres bud på, hvad togstoppet kan bruges til.

Fra august stopper toget mellem Sjælland og Fyn ved Langeskov Centret, der netop er blevet renoveret for omkring to millioner kroner. Byens erhvervsdrivende håber nemlig, at et tog-stop kan være med til at sætte skub i HELE Langeskov.

- Vi har store forventninger. Det kommer ikke til at sige bang med det samme, men det vil være med til at langtidsikre denne by inden for både erhverv, industri og detailområdet, siger Michael Nielsen, der er formand for Langeskov Centret.

Men det er ikke kun byens butikker, der forventer forandring i Langeskov, når toget igen gør holdt i byen. Sammen med en billedkunstner er en gruppe elever fra Langeskov Skole i fuld gang med at bygge deres bud på fremtidens Langeskov.

1102 langeskov

Elevernes bud svinger lige fra kærligshedsport til luksuslejligheder over popcorn-bio og Zoologisk Have.

- Jeg synes, at det lå til højrebenet at få unge til at komme med deres bud på, hvad de godt kunne tænke sig her i byen, siger billedkunstner Benny Dalberg.

I en uge har billedkunstneren brainstormet og bygget minimodeller med eleverne.

- Vi synes bare, det kunne være sjovt og fedt, hvis børn de kunne gå herind og i stedet for en fredag aften bare sidde og se fjernsyn, så kommer herovre i en Zoologisk Have, siger Mikkel Stangerup fra 5.A på Langeskov Skole.

En af byens politikere mener, at der er mange gode elementer i elevernes ideer.

- Lige først blev jeg skuffet. Der var blandt andet en model af Boxen, så det så meget stort ud. Men når man får snakket med børnene, så er der mange tanker og enkeltdele i deres ideer, man kan bruge, siger byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Kerteminde, Kasper Olesen.

Men uanset om børnenes byggeprojekter bliver til noget eller ej, så lære børnene meget af deres projekt.

-For det første så lærer de at tænke kreativt og utraditionelt. Og de får det ud af det, at de lærer, at man skal engagere sig for at opnå nogle ting og påvirke beslutningerne, siger lærer Gitte Kold fra Langeskov Skole.

Oversigt

    Oversigt