Elever på gymnasium med i internationalt projekt

Eleverne i 1f på Nyborg Gymnasium og deres lærere skal de kommende to skoleår deltage i et EU-betalt projekt i samarbejde med elever på skoler i syv andre lande.

Klassen skal arbejde med temaer under projektet i den almindelige undervisning og næsten alle deres klassiske fag indgår.

De skal også deltage i et samarbejde på web.

Projektet indeholder også udveksling, så eleverne fra Nyborg skal på besøg i udlandet, og de får selv besøg fra de andre lande i oktober 2012.

Handler om respekt

Projektets officielle navn er EuRoSPECTrum - we embrace and respect the variety of colors.

Formålet med det er vise eleverne, hvor nemt stereotyper og snæversyn kan snige sig upåagtet ind i et samfund.

Ved at arbejde med respekt i forskellige sammenhænge er tanken at eleverne skal lære at nedbryde stereotyperne.

Undervejs får de øvet deres sproglige kundskaber, indblik i andre kulturer, og de får et europæisk netværk.

EU betaler

Nyborg Gymnasium har fået 22.000 euro (knap 164.000 kroner til projektet af EU-programmet Comenius.

Der deltager skoler i projektet i Letland, Spanien, Tyrkiet, Estland, Belgien, Grækenland og Nyborg.

Oversigt

    Oversigt