Elever vil have sundere mad

Hvornår er man usund, og hvordan kommer man til at strutte af sundhed, når man er skoleelev. Det vil Odense Kommune gerne have de unges bud på. Derfor var de inviteret en tur i byrådssalen.

34 elevrådsformænd fra Odenses skoler indtog pladserne i Odense Byråd sammen med skolerådmand, Jane Jegind.

Her blev der diskuteret sundhed blandt unge som opfølgning på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 7. til 9. klasse.

- Hvis vi laver noget, som slet ikke rammer de unge, så er det jo spild af penge. Så det er meget vigtigt for mig at høre, hvad de unge sætter på dagsordenen, siger Jane Jegind.

Og de unges krav var klar:

- Vi vil gerne have, at vi får noget ordentlig mad på skolerne.

Oversigt

    Oversigt