Elisa Hansen

-

-


Navn: Elise HansenParti: Dansk FolkepartiBopæl: Bukkeskovvej 5, Botofte, 5953 TranekærOpstillingskreds: FaaborgTillidsposter: Medlem af Tranekær kommunalbestyrelseAntal stemmer FV2001:Kontakt: elisa@elisa-df.dkPersonlig hjemmeside: www.elisa-df.dk

 

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Det skal de, fordi jeg gennem de sidste syv år i kommunalpolitik i Tranekær kommune, har fået den politiske erfaring der gør at jeg kan gøre en indsats i landspolitik. I de

Video

Elisa Hansens videopræsentation

første fire år var jeg medlem af økonomiudvalget og socialudvalget. Siden 2001 har jeg som en af de få kvinder i kommunalpolitik været formand for teknik- og miljøudvalget i Tranekær kommune. Herudover er jeg medlem af børn- og ungeudvalget.
 
Som 51-årig har jeg samtidig den livserfaring der gør, at mange forhandlinger mellem de politiske partier går nemmere. Jeg har samtidig den kvindelige intuition der gør at jeg ofte kan læse andre menneskers kropssprog og meninger inden de udtaler sig.

Hvad er dine fynske mærkesager?
Der er mange, men lad mig nævne nogle få:
Løsning af yderområdernes økonomiske problemer. Disse områder har et lavt beskatningsgrundlag og mange ældre borgere. Der skal ske en omfordeling af tilskud fra de rige til fattige kommuner, således at kommunerne i yderområderne også kan løse de lovbundne udgifter.
 
En mulighed er blandt andet at ejere af fritidshuse betaler en del af deres indkomstskat til feriehuskommunen i forhold til hvor mange dage huset har været benyttet eller udlejet. For øjeblikket får fritidskommunen kun i gennemsnit 800 kroner om året i ejendomsskat fra ejeren.
 
For at undgå en miljøkatastrofe i de indre danske farvande, ønsker jeg lodspligt for alle skibe over en vis størrelse der passerer vore farvande. Der passerer årligt 24.000 skibe over 50 tons under Storebæltsbroen. Derfor er det ikke hvis, men når der sker en oliekatastrofe.
 
Jeg vil være med til at skabe en samlet indsats fra de fynske folketingspolitikere, således at Fyn bliver mere synligt i Folketinget.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Med åbning af motorvejen Svendborg-Odense vil området langs den nye motorvej tiltrække flere arbejdspladser.
Det samme vil en udvidelse af den meget farlige motorvej E20 over Fyn.
 
Vi lever i et fritidssamfund, hvor det er vigtigt at vi får flere turister til Fyn. Vi skal også markere os på andre områder end H.C.Andersen. Men Fyn må under ingen omstændigheder udvikle sig til et Disneyland.
 
Jeg vil arbejde for at der flyttes flere statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til Fyn. Bare vi får dem, er det for mig underordnet hvor på Fyn eller øerne de placeres.

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Dette er ikke kun et Fyns-spørgsmål, men et landsdækkende spørgsmål.
 
Vi har utrolig mange velintegrerede indvandrere i Danmark som gør et godt stykke arbejde for det danske samfund.
Men vi har desværre også en stor gruppe som ikke vil integreres. Denne gruppe skal møde til danskundervisning samt til aktivering for at blive en del af det danske samfund. Vil de ikke dette, vil jeg sige tak for besøget og god rejse hjem.
 
Vi har desværre en stor gruppe flygtninge/indvandrere som begår kriminalitet. Denne gruppe skal sendes tilbage til hjemlandet, såfremt de idømmes en fængselstraf af en vis varighed, f.eks. en straf udover 6 måneder betyder hjemsendelse.
 
Forbud mod store synlige religiøse symboler, f.eks. tørklæder i det offentlige rum.
 
Hvis disse ting bliver indført, vil det skabe bedre forståelse mellem danskere og flygtninge/indvandrere. Heraf vil automatisk følge at der bliver større muligheder for indvandrere på det danske arbejdsmarked.

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
De nuværende svinefarme har fået tilladelse til svinebrug, derfor kan disse ikke reduceres for øjeblikket.
 
Såfremt svinefabrikanten overtræder reglerne og producerer flere svin end end tilladt af amtet, skal der gives store bødestraffe og i grovere tilfælde miste retten til at producere svin. Landmanden ved jo godt at han overtræder reglerne.
 
Der skal indføres samme miljøregler for landbruget som er gældende for industrien. Dette skal gælde både nuværende og eventuelle kommende svinefarme.

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
Mange kommuner på Fyn er desværre gået i selvsving, idet man tror at stort er godt. I Dansk Folkeparti har vi hele tiden ment at befolkningen selv skal afgøre hvor stor den fremtidige kommune skal være. Jeg havde ønsket mindre kommuner på 15.000 til 25.000 indbyggere, således at nærdemokratiet kunne bevares. Det betyder meget at kommunalpolitikeren møder vælgeren hos købmanden eller i Brugsen. Det er ikke mange i Odense der kan nævne hovedparten af byrådsmedlemmerne. Men det kan de i mindre kommuner, hvilket jeg kalder demokrati.
 
Ingen har nævnt hvor dyrt det bliver at lave kommuner på omkring 50.000 indbyggere. På Bornholm hvor man lavede en kommune med ca. 48.000 indbyggere kostede bare et nyt EDB-system omkring 50 millioner kroner, og det virker ikke endnu.
 
Kun i få tilfælde er befolkningen blevet spurgt, om de i det hele taget vil lægges sammen med andre kommuner, i stedet for at lave samarbejdsaftaler.
 

Oversigt

    Oversigt