Elitesvømmer bliver på Fyn

Tvivl om elitesvømmeren Louise Ørnstedts fremtid i det odenseanske svømme-startfællesskab, STO 95, er overstået. Fællesskabet har ansat en ny elitetræner.

-

Tvivl om elitesvømmeren Louise Ørnstedts fremtid i det odenseanske svømme-startfællesskab, STO 95, er overstået. Fællesskabet har ansat en ny elitetræner.


Startfællesskabet, STO 95, der består af de tre odenseanske svømmeklubber: OSLF, OSK og FREM, oplyser, at de onsdag skrev kontrakt med en erfaren udlænding, som har skabt internationale topsvømmere.


Ansættelsen af en ny elitetræner kommer efter nogen tids usikkerhed om, hvem der skal afløse den velanskrevne Lars Kirkegaard. Han forlader posten for at afslutte sit studium i idræt.


Bl.a. har der været optræk til, at topsvømmeren Louise Ørnstedt ville søge til andre klubber, medmindre STO 95 finder en værdig afløser.


Ørnstedt bliver


De spekulationer er slut med ansættelsen af den ny træner. \"Jeg har talt med ham. Han virker utroligt flink og har god forstand på svømning, så jeg ser gode perspektiver i at blive i STO 95;\" siger Louise Ørnstedt til TV2/FYN.


Den ny træner tiltræder efter sommerferien. Hans navn og nationalitet holdes hemmeligt, indtil han har afviklet sit nuværende trænerjob.

Oversigt

    Oversigt