I det fynske folks tjeneste

Ellemann-Jensen afløser Lykke Friis som EU-ordfører

Venstres folketingsgruppe har valgt nye ordførere, og som ventet bliver fynskvalgte Jakob Ellemann-Jensen ny EU-ordfører.

Venstre har sat navne på flere ordførerposter på Christiansborg. Det sker, efter at Venstres hidtidige EU-ordfører og tidligere energi- og klimaminister Lykke Friis har meddelt, at hun forlader dansk politik til fordel for en stilling som prorektor på Københavns Universitet.

Ordførerrokaden hos Venstre betyder som ventet, at Jakob Ellemann-Jensen bliver ny EU-ordfører i stedet for Lykke Friis.

Venstres folketingsgruppe rokerer også på en række andre ordførerposter.

Hans Andersen bliver ny arbejdsmarkedsordfører i stedet for Ulla Tørnæs, mens Anni Matthiesen bliver ny idrætsordfører i stedet for Martin Geertsen.

Rokaden betyder, at Hans Andersen og Anni Matthiesen samtidig hver afgiver et ordførerskab. Anni Matthiesen stopper som færøordfører - den post går i stedet til Finn Thranum.

Hans Andersen afgiver sin post som handicapordfører til Anne-Mette Winther Christiansen.

Ved du noget? Så send os et tip