Elsam anklages for kunstige høje priser

Selvom er man dominerende på el-markedet, så kan man ikke bare sætte priserne, som man har lyst til. Konkurrencestyrelsen anklager det jysk-fynske Elsam for at misbruge sin position, og for at snyde kunderne for 187 millioner kroner.

Kræver prisloft

Konkurrencestyrelsens rapport kritiserer Elsam for at kræve for kunstigt høje priser af kunderne i 2003 og 2004. I alt er Elsams kunder blevet snydt for 187 millioner kroner. Det skriver Dagbladet Børsen onsdag.

Konkurrencestyrelsen kræver et prisloft på elpriserne i deres rapport, som Konkurrencerådet i dag skal tage stilling til.

Elsams topchef, Niels Bergh-Hansen afviser, at Elsam har misbrugt sin position på markedet og krævet for høje priser af kunderne. Hvis Konkurrencerådet kommer med kritik af Elsam, er han parat til at anke på stedet, siger han til Børsen.

Oversigt

    Oversigt