I det fynske folks tjeneste

Emil Larsen rygtes til England

En af OBs offensive profiler kan være på vej væk fra klubben her kort tid inden transfervinduet lukker.

OB-spilleren Emil Larsen har på rygtebørsen været meldt på vej væk fra Ådalen i flere omgange, men er endnu at finde i den stribede OB-trøje. Nu skriver et engelsk medie dog, at kantspilleren kan være på vej til et skifte til Championship-klubben Middlesbrough.

Ifølge Tipsbladet skriver det engelske medie HITC Sport, at OB-spilleren er på ønskelisten i Middlesbrough, der frister en tilværelse i den næstbedste engelske række, The Championship. Klubben spillede senest i 08/09 sæsonen i Premier League.

Tidligere på sommeren har Emil Larsen været rygtet til både hollandske NEC Nijmegen, den tyske kultklub St. Pauli og såmænd også danske AGF.

Emil Larsen har kontraktudløb i OB til sommer, så hvis klubben skal nå at tjene lidt på ham, skal han sælges enten nu eller til vinter.

Emil Larsen, 24, har spillet fem landskampe for Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip